20.04.2016 Kategori: Opslagstavlen

Referater fra bestyrelsesmøderne i DHU

I forbindelse med repræsentantskabsmødet, den 20. marts blev der udtrykt ønske om øget åbenhed omkring bestyrelsens arbejde. På det seneste bestyrelsesmøde blev det derfor besluttet på forsøgsbasis at offentliggøre referater fra møderne via unionens hjemmeside.   Det første referat (fra mødet den 11. april) er nu blevet lagt under punktet ”Om DHU” og ”Referater fra bestyrelsesmøder” på www.landhockey.dk. Bestyrelsen vil den kommende periode arbejde på at finde den rette form, og vil gerne have tilbagemeldinger/input fra klubber/medlemmer enten til bestyrelsens medlemmer eller udviklingskonsulent Benny (mail: bbr@dk-hockey.dk).